SØG
 


< Tilbage
Brød er sundt...
 
... noget brød er bare mere sundt end andet.
Ser man bort fra wienerbrød, er der intet brød, som er usundt. Men der er helt klart brødtyper, som er sundere end andre.

Eksempelvis er fuldkornsbrød, med et højt indhold af kostfibre og vitaminer, væsentlig sundere end det traditionelle lyse hvedebrød. Men alt brød, groft, fint, hvede eller rug, er med til at begrænse indtaget af fedt.

Groft brød har herudover en række sundhedsmæssige egenskaber, der får bl.a. Ernæringsrådet til at anbefale, at man spiser "groft brød" hver dag.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der gemmer sig under navnene på de forskellige brødtyper. Her er en kort forklaring på en række af de mest gængse brød.

Franskbrød
Traditionelt lyst brød med en smørefast krumme, en meget fin poring og en mild smag. Kostfiberindhold 2-3%

Rugbrød
Mørkt brød bagt af rug. Sundt og fiberholdigt. Velegnet til frokostbordet.
Kostfiberindhold 4-7%

Italiensk brød
Hvidt brød, med inspiration fra Italien. Et brød med en grov poring, en god smag og en utrolig sprød skorpe. Velegnet til madbrød og grill.
Kostfiberindhold 2-4%

Speltbrød
Lyst brød bagt af speltmel. Spelt er en af de oprindelige hvedearter. Det har en god kraftig smag og et højt indhold af naturlige næringsmidler og mineraler. Velegnet på både morgen-, middags- og frokostbordet.
Kostfiberindhold 2-4%

HvidHvede™ brød
Et lyst hvedebrød, bagt af HvidHvede™. Et fuldkornsmel med fuldkornets høje indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Velegnet til alle dagens måltider.
Kostfiberindhold 4-7%

Fuldkornsbrød
Kan være rug- eller hvedebrød. Bagt af min. 51% fuldkornsmel. Fuldkornsrugbrød har ofte et højere indhold af fibre end hvedebrødet men begge brød anbefales som sunde brød. Kostfiberindhold 4-8%
VALSEMØLLEN A/S - HAVNEGADE 58 - 6700 ESBJERG / SANDVADSVEJ 14 - 4600 KØGE - TLF.: 7610 3300 - FAX: 7610 3301 - E-MAIL: INFO@VALSEMOLLEN.DK