Sådan gør du
Krydret kål
- Snit kålen og kom den i en skål med salt. Klem den ”mør” med rene hænder.
- Kom chilisauce og sukker ved og bland godt.
Pandekager
- Bland mel og salt sammen.
- Pisk æg med vand og pisk melet i. Kom knust kål og den lage den har sluppet samt forårsløg i.
- Sæt dejen i køleskab i 15 minutter.
- Rør dejen og steg ca. 10 små pandekager i rigeligt olie på en varm pande. De skal stege til de er gyldne og gennemstegte; ca. 5-6 minutter i alt.
Dip
- Rist sesamfrø på en tør, varm pande; ca. 2 minutter.
- Rør soja, sukker, vand og eddike sammen og kom sesam i.
Topping
Lidt snittet forårsløg og lidt snittet kål (f.eks. hvidkål eller kinakål), koriander og limebåde.
Servering
Skær pandekagerne i mundrette stykker og top dem med forårsløg, kål, koriander og med dip og limebåde til.
Et godt tip: Pandekagerne er også gode som snack. Servér dem som en lille forret eller som en del af et måltid.
Udviklet i samarbejde med Louisa Lorang fra magasinet Lorang & Co.