Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180°C varmluft.
- Bland alle tørre ingredienser sammen i en stor skål.
- Tilsæt olivenolie og vand, og rør godt rundt indtil alle ingredienser samler sig til en stor klump. Lad dejen stå og trække i 10 min.
- Del dejen i to klumper og fordel dem på to stykker bagepapir.
- Rul begge klumper dej helt tynde, så de fylder hele bagepapiret. Læg et stykke bagepapir mellem dejen og kagerullen, så dejen ikke klistrer til kagerullen under udrulning. Dejen skal være så tynd, som du overhovedet kan, da det giver det lækreste resultat.
- Brug en pizzaskærer eller en kniv til at skære dejen i passende størrelser.
- Træk hvert stykke bagepapir over på hver sin bageplade, og bag én bageplade af gangen midt i ovnen i ca. 15-18 min til knækbrødene er let gyldne og sprøde. Hold godt øje under bagningen, da det går hurtigt til sidst.
- Lad knækbrødene køle af en rist og opbevar dem i en tæt lukket beholder ved stuetemperatur.
Et godt tip: De økologiske knækbrød smager skønt som sig selv. Læg dem ved i madpakken sammen med gnavgrønt og en bøtte med hummus. De sprøde snacks med den cremede hummus er det perfekte match!