Sådan gør du
- Opløs gæren i vandet, og tilsæt de øvrige ingredienser.
- Ælt dejen i røremaskine ved laveste hastighed i ca. 8 minutter, og ved mellemste hastighed i ca. 2 minutter, til dejen er glat og slipper kanterne.
- Kom lidt mel i skålen, så dejen let slipper igen og lad den hæve i 60 minutter i køleskabet. Klargør remoncen imens.
- Bland marcipan og rørsukker, tilsæt kanel og blødt smør, og rør til massen er glat. Undgå at piske eller røre for længe.
- Drys lidt mel på bordet. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 55 cm. Fordel remoncen og rul dejen sammen som en roulade.
- Del i 20 lige store stykker, og sæt sneglene på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 2 timer ved stuetemperatur.
- Pensel sneglene med vand eller et sammenpiske æg, og bag dem til de er gyldne i midten af en forvarmet ovn ved 220°C (200°C varmluft) i ca. 15-18 minutter.
- Lad dine luksus kanelsnegle køle af på en rist.
Et godt tip: Kom lidt chokolade på de varme kanelsnegle, når de tages ud af ovnen, eller pynt de afkølede snegle med hvid glasur tilsat kanel i.