Fremgangsmåde
- Gæren opløses i den tempererede kærnemælk (ca. 25°C).
- Alle ingredienser tilsættes, dog tilbageholdes 10% af fuldkornsspeltmelet. Dejen æltes (mindst 5 min.), og yderligere fuldkornsspeltmel tilsættes efter behov (dejen skal klæbe en smule til hænder og bord).
- Dejen hæves tildækket i ca. 30 min. ved stuetemperatur.
- Herefter slås luften ud af dejen og formes let til et brød. Brødet lægges på en bageplade og efterhæver i ca. 30 min., tildækket og ved stuetemperatur.
- Brødet ridses og pensles med vand.
- Bages i en forvarmet ovn i ca. 25-30 min. ved 220°C (varmeluft = 200°C).