Sådan gør du
- Opløs gæren i vandet.
- Tilsæt mel, og ælt i 3-4 minutter på røremaskine ved langsom hastighed.
- Tilsæt salt, og ælt yderligere 1 minut ved langsom hastighed.
- Ælt videre ved mellemhøj hastighed, til dejen slipper skålens kant. (ca. 5-10 minutter) og lav en glutenprøve. Dvs. om du med våde fingre kan strække et lille stykke dej ud, så det bliver næsten gennemsigtigt, uden at dejen går i stykker.
- Del dejen i 5 klumper (ca. 250 g) og stram dem fint op som kugler.
a. Hævning 8-12 timer på køkkenbord:
- Placer dejkuglerne i et oliesmurt fad/pizzakasse og læg film/låg over. Lad hæve på køkkenbordet ved rumtemperatur (ca. 20°C) i 8-12 timer.
- Efter 8-12 timer varmes pizzaovnen op til 400-450°C, eller opvarm almindelig ovn med varmluft til maks. varme (ca. 300°C) gerne med bagestål/pizzasten.
- Drys mel ud på bordet, og tryk forsigtigt dejen ud, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne.
- Kom fyld på pizzaerne, og bag i 60-90 sekunder i pizzaovn eller 4-5 minutter øverst i alm. ovn.
b. Koldhævning 12-24 timer:
- Ved koldhævning læg dejkuglerne over i et oliesmurt fad/pizzakasse og læg film/låg over. Lad hvile på køkkenbordet ved rumtemperatur (ca. 20°C) i 1-3 timer. Sæt herefter på køl og lad hæve i 12-24 timer.
- Tag gerne dejkuglerne ud 30-60 minutter, inden de skal trykkes ud.
- Varm pizzaovnen op til 400-450°C, eller opvarm almindelig ovn med varmluft til maks. varme (ca. 300°C) gerne med bagestål/pizzasten.
- Drys mel ud på bordet, og tryk forsigtigt dejen ud, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne.
- Kom fyld på pizzaerne, og bag i 60-90 sekunder i pizzaovn eller 4-5 minutter øverst i alm. ovn.