Sådan gør du
Dag 1 – Biga
- Rør gæren ud i vandet, og tilsæt melet. Spred alle dine fingre, og kør dem igennem blandingen uden at ælte. Blev ved, indtil der ikke er mere mel i bunden.
- Lad bigaen stå i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 30-60 minutter.
- Sæt bigaen på køl i 24-48 timer.
Dag 2 – Hoveddej
- Tag bigaen ud af køl, og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
- Kom bigaen op i røremaskinen, og tilsæt vand. Ælt dejen i 5-7 minutter ved lav hastighed. Lad dejen hvile i 15 minutter.
- Tilsæt salt, og ælt dejen i yderligere 6-8 minutter ved mellem hastighed. Dejen skal være blank, glat og skal kunne strækkes lang før den er færdigæltet. Lad evt. dejen hvile i 5 minutter, hvorefter dejen kan foldes/strammes op.
- Lad dejen hæve i 60 minutter.
- Del dejen op i 6 kugler a 275 g, og stram kuglerne op ved at folde oversiden ind i bunden af dejen. Se hvordan her.
- Placer dejkuglerne i en lukket kasse, gerne hævekasse, og sæt dem på køl i ca 24-48 timer.
Dag 3
- Varm pizzaovnen op til 400-450°C, eller opvarm almindelig ovn med varmluft til maks. varme (ca. 300°C) gerne med bagestål/pizzasten.
- Tag dejkuglerne ud fra køl, og drys mel ud på bordet. Tryk forsigtigt dejen ud, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne.
- Kom ønskede fyld på pizzaerne, og bag i 60-90 sekunder i pizzaovn eller 4-5 minutter øverst i alm. ovn.
Et godt tip: Er du i tvivl om fyldet til din pizza? Find en masse god inspiration til hvad du kan komme på din pizza, her.