Sådan gør du
Hvid chokoladecreme med lime
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Hak chokoladen groft og kom den i en dyb skål sammen med fint revet limeskal.
- Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst.
- Tilsæt straks den afdryppede og udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen.
- Hæld massen over i en ren skål og dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt det på køl i mindst 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader).
- Pisk chokoladefløden luftig med en elpisker og hæld chokoladecremen op i en sprøjtepose med en lille tylle med kurveflet.
Chokoladebunde
- Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk ét æg ad gangen i smørcremen, og pisk godt mellem hvert æg (skrab evt. skålens sider ned mellem hvert æg).
- Rør kakao, skyr og vand sammen i en skål til en kakaopasta og pisk den herefter i smørcremen. De øvrige ingredienser sigtes i smørblandingen og vendes forsigtigt sammen.
- Hæld halvdelen af dejen op i en springform beklædt med bagepapir (ca. 18/20 cm i diameter) og den anden halvdel op i en firkantet form beklædt med bagepapir (20 x 20 cm).
- Bag bundene ved 170°C varmluft i ca. 30-45 min. Lad dem køle godt af. Befri kagerne fra formene og del den runde kage i to halvmåner, som er lige store.
Samling af chokoladedrøm
- Læg den firkantet kage på et fad (se stepbilleder), og placer en halvmåne på hver side af den firkantet kage, så det danner et hjerte.
- Fæstn halvmåner med lidt chokoladecreme.
- Dekorer hjertet med et kurvetflet af chokoladecremen.
- Pynt af med friske blåbær vendt i Rosa dust, lidt guldstøv og rød skovsyrer.