Sådan gør du
Æblekompot
- Skræl æblerne, og skær dem i små stykker.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og pres dem sammen med lidt af rørsukkeret.
- Kom æbler, vand, vaniljesukker, rørsukker og den tomme vaniljestang i en gryde, og lad det simre i 10-15 minutter.
Æbleskiver
- Kom smørret i en gryde, og lad det lige netop smelte.
- Hæld det i en skål, og stil til side. Du behøver ikke at gøre gryden ren – den skal du bruge igen.
- Del æg i blommer og hvider.
- Rør hvedemel, rørsukker, kardemomme, natron og salt sammen.
- Kom kærnemælken i gryden, og lun det op til 40 grader.
- Tag gryden af varmen, og rør æggeblommerne i. Hæld det i melblandingen, og rør til dejen er homogen.
- Tilsæt smørret, og pisk det i til dejen er glat.
- Pisk æggehviderne stive i en skål, og vend dem forsigtigt i dejen.
- Varm en æbleskivepande op.
- Hæld dej i hvert hul. Kom 1 tsk. æblekompot og mørk chokolade i.
- Når de har sat skorpe, så drejes de en smule.
- Fortsæt med at vende æbleskiverne. Tilsæt en smule mere dej om nødvendigt.
- Hold æbleskiverne lune i ovnen ved 150 grader varmluft, mens du bager resten af æbleskiverne.
Et godt tip: Æbleskiverne kan selvfølgelig også laves uden æblekompot og chokolade. Du kan tilføje, marmelade, karamel eller små æblestykker i dine æbleskiver. Mulighederne er mange.