Sådan gør du
- Lun mælken og opløs gær i den lunkne mælk.
- Tilsæt æg, blødt smør, sukker og salt.
- Kom mel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem til dejen er blank og lind, hold evt. lidt af melet tilbage.
- Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter et lunt sted.
- Del dejen i 20 lige store stykker, form dem til boller, og sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.
- Tryk bollerne flade, så de er 3 cm i højden, og lad dem hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter eller til dobbelt størrelse.
- Pensl bollerne med æggeblomme, og bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220°C (200°C i varmluftsovn) i ca. 10-14 minutter, eller til bollerne er gyldne.
- Lad bollerne køle af på en rist.