Buddhabowl med falafler, quinoa & granatæble

Salatbowler kommer i mange forskellige variationer. Denne bowle med falafel, quinoa og granatæble er ikke bare farverig og smuk at se på, den smager også skønt og mætter godt.

En buddhabowl med falafler, quinoa og granatæble er en skøn måde at servere salat på. Du kan nemlig vælge lige præcis de grønsager, som du godt kan lidt. Her er en variation med quinoa, rødkål, gulerødder og en masse andre lækre sager toppet med sprøde falafler.

Se opskrift
buddhabowl med falafler

Køkkentid
20 min.

Ventetid
20 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Buddhabowl med falafler, quinoa & granatæble: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Opskrift

4 personer

Falafler
1 dåse kikærter
1 håndfuld spinat eller bredbladet persille
1 stk løg
2 stk æg
2 fed hvidløg
1 spsk. spidskommen
2 tsk. salt
4 spsk. mel
½ stk citron, saften
olie til stegning

Salat
2 dl Valsemøllen Økologiske Quinoa
¼ rødkål
2 gulerødder
16 cherrytomater
100 g feldsalat
kerner fra 1 granatæble
4 spsk. Valsemøllen Økologiske Græskarkerner

Dressing
3 spsk. lys tahin
1 tsk. stødt spidskommen
saft fra 1 citron
1 fed hvidløg, revet
salt
3-4 spsk. vand

Sådan gør du:

Falafler

  1. Hæld vandet fra kikærterne. Kom dem i en blender, sammen med de resterende ingredienser og blend til en ensartet masse.
  2. Varm en pande op til middel-høj varme og form falaflerne med en ske i hånden. Steg dem på panden i godt med olie. De skal være sprøde udenpå

Salat

  1. Kog quinoa efter anvisningen på pakken og lad den køle lidt af, inden salaten samles.
  2. Snit rødkålen fint – enten på et mandolinjern eller med en skarp kniv.
  3. Lav lange strimler af gulerødderne med en kartoffelskræller – kom strimlerne i koldt vand indtil salaten skal samles, så holder de sig sprøde.
  4. Halvér tomaterne og skyl feldsalaten grundigt.

Dressing

  1. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til – hvis dressingen er for tyk, så tilsæt mere vand indtil den har den ønskede konsistens.

Fordel alle ingredienserne i 4 skåle og top med dressing og græskarkerner.

Et godt tip: Hvis det skal gå endnu hurtigere, kan du også sagtens købe falafler. Og skal din buddhabowl med falafler være lidt mere cremet, kan du tilføje en cremet hummus.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.