Sådan gør du
Cookiebund
- Ælt smør, sukker, hvedemel og bagepulver sammen.
- Ælt herefter mandlerne og finthakket chokolade i dejen til den er ensartet.
- Pres cookiedejen ud i en kagering (18-20 cm i diameter) og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag den ved 180°C i 15-20 minutter.
- Lad den køle helt af, inden du placerer et stykke kageplast langs kanten på formen.
Ribscreme
- Kog ribs, sukker og citronsaft op til sukkeret er opløst.
- Sigt herefter massen og smid bærrene ud.
- Opløs majsstivelsen i vand, og rør det sammen med æggeblommer og æg.
- Kom ribssaften tilbage i gryden og tænd for blusset, og hæld æggeblandingen i en tyndstråle ned i bærmassen under konstant piskning, mens cremen langsomt varmes op og tykner.
- Når cremen har kogt igennem i et minuts tid, tages den af varmen og hældes over cookiebunden.
- Stil kagen på køl i 1 time, mens du forbereder ostecremen.
Ostecreme
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
- Rør flødeost, creme fraiche, flormelis,vaniljesukker og citronskal sammen i en skål til en ensartet masse.
- Tag husblassen op af vandet og afdryp den, og varm den op med citronsaften over vandbad.
- Fjern skålen fra vandbadet, når al husblassen er opløst.
- Tag et par skefulde af flødeostecremen og vend det sammen med citronsaften, og kom det herefter op i resten af flødeostecremen og vend det hele sammen. På denne måde undgår du, at husblassen driller og danner tråde.
- Pisk fløden til en let flødeskum og vend den sammen med flødeosteblandingen af to omgange, så din ostecreme forbliver luftig og lækker.
- Hæld ostecremen i en sprøjtepose og fordel massen i formen.
- Stil herefter kagen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.
Pynt
- Befri kagen fra formen og kageplasten.
- Dekorer kagens top med friske ribs og pynt med blomster.