Sådan gør du
Fødselsdagsboller
- Hæld vandet i en skål. Tilsæt gær og rør til gæren er opløst.
- Tilsæt posens indhold og ælt dejen i 5-10 minutter med hænderne eller i en røremaskine ved mellemste hastighed.
- Del dejen i 10-12 lige store stykker og form dem til boller. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 60 minutter ved stuetemperatur.
- Pensl de færdighævede boller med vand eller æg og bag dem til de er gyldne, i midten af en forvarmet ovn ved 220°C (varmluft 200°C) i 9-12 minutter.
- Lad bollerne køle af på en rist.
Glasur
- Kom æggehvider og flormelis i en skål.
- Rør det godt sammen, tilsæt evt. mere æggehvide, til du opnår den ønskede konsistens.
- Del evt. glasuren, hvis du gerne vil have forskellige farver. Tilsæt frugtfarve i de ønskede farver og rør det godt sammen.
Et godt tip: Har du ikke en bageblanding stående? Så prøv vores opskrift på fødselsdagsboller bagt fra bunden. De giver også nogle gode, bløde og luftige boller, der passer til fødselsdagsbordet. De kan også nemt pyntes med glasur eller spises med et godt lag tandsmør og pålæg. De vil helt sikkert falde i god jord til enhver fødselsdag.