Sådan gør du
Dag 1:
- Kom hørfrø og solsikkekerner i en skål og overhæld med kogende vand. Lad dem stå og udbløde til de skal bruges.
- Kom vand og surdej i en skål og rør lidt, så surdejen røres ud i vandet.
- Kom fuldkorns og fint hvedemel i og rør sammen til der ikke er mere tørt mel.
- Lad dejen stå tildækket til autolyse i ca. 45-60 minutter.
- Kom saltet og de udblødte kerner i dejen og ælt til dejen er samlet og slipper skålens kanter helt.
- Kom dejen i en bøtte smurt med lidt olie. Kom låg på og lad dejen stå ved stuetemperatur/lunt i et par timer til dejen viser god aktivitet og er hævet med cirka 30-40 %.
- Vend dejen ud på bordet og form den forsigtigt – det spænder dejen op og gør den nemmere at forme.
- Lad dejen ligge utildækket i 20-30 minutter.
- Vend dejen rundt og form brødet som vist i videoen. Kom et klæde i hævekurven og drys med rismel. Læg brødet i kurven med samlingen opad. Lad dejen stå 30 minutter ved stuetemperatur inden, at det stilles til koldhævning i køleskabet natten over.
Dag 2:
- Dagen efter kommes en gryde eller dutch oven i ovnen, og ovnen tændes på højeste temperatur varmluft. Lad ovnen med indhold varme op i 45-60 minutter.
- Vend brødet ud på en bagespade med bagepapir eller direkte på din dutch oven som vist i videoen, og snit et ønsket mønster.
- Kom brødet i den varme gryde. Læg låget over og kom brødet i ovnen.
- Bag brødet ved 220 grader varmluft i 30 minutter. Tag låget af, skru ovnen op på 260 grader og bag brødet i yderligere 8-10 minutter til godt gyldent.
- Afkøl på en rist og nyd.