Sådan gør du
-
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og lidt af melet. Rør dejen godt sammen og tilsæt resten af melet. Dejen skal føles tung og lidt klistret. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
-
Skræl rødbederne og riv dem på den grove side af et rivejern. Ælt rødbederne i dejen og lad dejen efterhæve i ca. en halv time.
-
Lad en bageplade blive i ovnen og tænd på 230°C.
-
Vend dejen forsigtigt over på et stykke bagepapir. Lav små huller i dejen med fingrene og fordel olivenolien, salt og små kviste frisk rosmarin over hele brødet.
-
Løft forsigtigt bagepapir med dej over på den varme bageplade og bag brødet i ovnen i ca. 25 minutter
Klimavenlige opskrifter fra Fuldkornspartnerskabet
Vi har udviklet en række opskrifter, der er gjort klimavenlige, ved at de indeholder mange grøntsager og kornprodukter, som har et lavt CO2-aftryk i forhold til kød, særligt oksekød. Alle fødevarer er desuden udvalgt efter at have et for fødevarekategorien lavt CO2-aftryk, som Concito har udregnet i rapporten ”Klimavenlige madvaner”.
Alle opskrifterne er fuldkornslogomærkede og lever op til kravene i Nøglehulsmærkningen. Opskrifterne er fulde af grøntsager og fuldkorn samt baseret på planterigets fedtstoffer. Vi har reduceret mængden af kød (80-100 g pr. person) og erstattet med kylling, fisk eller gjort opskriften helt vegetarisk.
Vi har tilstræbt at begrænse madspild, ved at angive passende portioner (til fire voksne). Overordnet set anbefaler vi, at du ikke laver mere mad end du skal bruge. Har du evt. rester, så brug dem gerne dagen efter.
Opskrifterne er udviklet til sensommeren/efteråret med fokus på frugt og grønt i sæson, idet frilandsgrøntsager og lokalt producerede grøntsager og frugter generelt er bedst for klimaet. Ønsker du at lave opskrifterne uden for sæson, kan du med fordel udskifte de friske grøntsager med danske grøntsager fra frost eller grøntsager, som er produceret i et land tæt på.
Opskrifterne er udviklet sammen med Fuldkornspartnerskabets samarbejdspartnere.