Sådan gør du
Dag 1
- Kom vand, mel og surdej i en skål til røremaskinen.
- Hvis du bruger gær i stedet for surdej, så skal det opløses i vandet inden, at melet kommes i.
- Ælt dejen på røremaskinen i 2 minutter ved lav hastighed.
- Tilsæt nu salt og ælt dejen i 5-8 minutter ved medium hastighed.
- Hvis dejen endnu ikke har samlet sig om dejkrogen og sluppet skålens kanter, så æltes dejen kort på højeste hastighed.
- Smør en skål med olie og kom dejen i. Læg låg på og lad dejen stå ved stuetemperatur eller lidt lunere (26-28 grader) indtil, at dejen er hævet med ca. 30-40 %. Det tager et par timer.
- Når dejen er hævet, vendes den ud på bordet og formes som en kugle og spændes op.
- Lad dejen hvile 20-30 minutter utildækket på køkkenbordet. Vend dejen rundt. Spænd dejen op og form den som et brød.
- Kom dit brød i en hævekurv, der er drysset med rismel eller mel.
- Stil dejen på køl natten over.
Dag 2
- Dagen efter kommes en gryde med låg i ovnen. Tænd på højeste temperatur varmluft. Lad gryden varme rigtig godt op i 45-60 minutter.
- Vend dejen ud på en plade, snit det i ønsket mønster, så dejen bedre kan hæve og udvikle sig under bagning.
- Kom dejen i den brandvarme gryde og læg låg på med det samme og stil gryden tilbage i ovnen.
- Bag brødet ved 230°C varmluft i 20 minutter.
- Tag låget af og skru op til 250°C varmluft og bag brødet i yderligere ca. 10 minutter til skorpen er godt gylden.
- Afkøl på en rist og nyd.