Hindbærroulade med citron og lakridscreme

Lav en hindbærroulade med lakridscreme i kærlighedens navn. Fejr Valentines Day med en skøn og smuk valentinskage.

Valentinskager kan man ikke få nok af. Denne smukke og smagfulde hindbærroulade med lemoncurd og lakridscreme er en perfekt kage til at forkæle dem du holder af.

Se opskrift
hindbærroulade

Køkkentid
1 t 30 min.

Ventetid
3 t. 45 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Hindbærroulade med citron og lakridscreme: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Opskrift

8-10 personer

Rouladebund
100 g æggeblommer (ca. 5 store æg)
100 g lyst rørsukker
160 g æggehvider
20 g lyst rørsukker
60 g Valsemøllen Kage Hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 tsk. hindbærstøv
1 nip salt

Lemoncurd
6 blade husblas
8 økologiske citroner, saften (ca. 2,5 dl)
320 g lyst rørsukker
2 store æg
120 g smør

Lakridscreme
3 blade husblas
5 dl piskefløde
175 g god hvid chokolade
2 tsk. rå lakridspulver
1 tsk. lakridspulver

I øvrigt
25-30 friske hindbær
et bundt roser, rosenblade herfra
Guldstøv

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Rouladebund

  1. Del æggene op i æggeblommer og æggehvider – ca. 5 æg til målene.
  2. Pisk 100 g æggeblommer og 100 g lyst rørsukker sammen til en tyk og luftig æggesnaps.
  3. Æggehviderne piskes let, og de 20 g sukker tilsættes og piskes stive.
  4. Vend mel, bagepulver, hindbærstøv og salt i æggesnapsen og bagefter vendes æggehviderne forsigtig i.
  5. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 210°C (190°C varmluft) i ca. 10-15 minutter.
  6. Når den kommer ud af ovnen, vendes den ud på et nyt stykke bagepapir og rulles samme med det samme i et rent viskestykke. Derefter skal den på køl. På den måde holder den form som en roulade og revner ikke.

Lemoncurd 

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  2. Kom citronsaft, fintrevet citronskal fra en enkelt citron og halvdelen af sukkeret op i en gryde og bring det i kog.
  3. Pisk resten af sukkeret og æggene sammen til en luftig æggesnaps.
  4. Kom den varme citronlage op i æggemassen og rør sammen.
  5. Kom det tilbage i gryden og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner.
  6. Tilsæt husblas sammen med smørret, og rør det ud i massen.
  7. Stil lemoncurden på køl, og lad den sætte sig. Rør gerne i den undervejs (tager ca. 30 minutter).

Lakridscreme 

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  2. Hak chokoladen groft og kom den i en dyb skål.
  3. Varm fløden op til lige under kogepunktet sammen med de to slags lakrids.
  4. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen indtil al chokoladen er opløst.
  5. Tilsæt straks den afdryppede, udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen. ‘
  6. Hæld massen over i en ren skål, dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt det på køl i mindst 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 50C grader).

Samling af hindbærroulade

  1. Rul forsigtigt rouladen ud af viskestykket og smør lemoncurd ud over bunden.
  2. Smør herefter et tyndt lag lakridscreme ud over lemoncurden.
  3. Pas på med at være for gavmild med fyldet i rouladen.
  4. Jo mere fyld, jo sværere er den at rulle sammen.
  5. Placer friske hindbær i den ene ende af rouladedejen, og start med at rulle rouladen sammen her.
  6. Rouladen skal rulles fast, men ikke sådan at fyldet presses ud.
  7. Smør rouladen op med lakridscreme og træk et stykke bagepapir henover rouladen således at lakridscremen bliver glat.
  8. Pynt til sidst med rosenblade, friske hindbær og guldstøv.

hindbærrouladehindbærrouladehindbærroulade

hindbærrouladehindbærroulade

 

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.