Sådan gør du
Mørdej
- Kom hvedemel, mandelmel, flormelis og salt i en skål.
- Skær det kolde smør i mindre stykker og tilsæt det til de tørre ingredienser. Rør det sammen til en smuldret konsistens. Det gøres nemmest på en røremaskine med en K-spade.
- Tilsæt æggene og rør kort til mørdejen er samlet og homogen.
- Del dejen i to portioner á 560 g og pak hver ind i husholdningsfilm. Lad dejen hvile i mindst 30 minutter på køl.
- Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir til 3 mm tykkelse. Skær mørdejen ud i ønsket kageform. Du kan eventuelt fryse bundene ned så er det nemmest for dig at skære mørdejen ud efter skabelonen. Gentag med den anden portion mørdej.
- Bag én mørdejsbund af gangen ved 180°C varmluft i 10-12 minutter til gylden. Lad den sætte sig på bagepladen, inden du lader den køle af på en bagerist. Bag den anden mørdejsbund.
- Kom hindbærsyltetøj på den ene bund og placer herefter den anden ovenpå.
Pynt
- Kom 100 g flormelis, 100 g kakao og 1 æggehvide i en skål og rør det sammen. Kom det i en sprøjtepose, klip et lille hul i bunden og tegn nu din person op.
- Lav glasur i de farver, du ønsker, og fyld de områder ud på kagepersonen, du vil. Se video nederst i opskriften for inspiration.
- Server og nyd.