Sådan gør du
Dej
- Smelt smørret i en gryde, og tag det af varmen, når det er smeltet.
- Tilsæt mælken. Når smør/mælke-blandingen er lillefingervarm hældes den i en røreskål og gæren opløses heri.
- Tilsæt æg, sukker og kardemomme og rør det sammen.
- Bland mel (start med 500 g) og salt sammen, og tilsæt også det lidt efter lidt, til du har en blank og glat dej.
- Ælt dejen i 10 minutter – evt. på en røremaskine. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1-1,5 time. Gør imens remoncen klar.
Timian- og citronremonce
- Rør alle ingredienserne sammen til en blød remonce.
Højsnegle
- Tag dejen ud af skålen og rul den ud (40 x 60 cm) på et bord letdrysset med mel.
- Smør remoncen ud på hele dejen, men lad et par centimer i den ene ende på den lange led gå fri, så dejen kan hæfte i enden til sidst.
- Tril dejen stramt sammen på den lange led, og skær 12 snegle á 7 cm’s tykkelse.
- Placer sneglene – evt. i små kageringe på 2 bageplader beklædt med bagepapir.
- Lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Pensl sneglene med et sammenpisket æg.
- Bag dem i ovnen på 220°C (varmluft 200°C) i ca. 20-25 minutter.
- Nyd sneglene lune, eller lad dem køle af på en bagerist.
Et godt tip: Opbevarer du sneglene lufttæt, kan de sagtens holde sig et par dage, selvom de, som med alt andet bagværk, smager bedst friskbagte.