Sådan gør du
- Opløs gæren i den tempererede kærnemælk (ca. 25°C).
- Tilsæt alle ingredienser, men tilbagehold 10% af hvedemelet. Ælt dejen i mindst 5 minutter, og tilsæt yderligere hvedemel efter behov. Dejen skal klæbe en smule til hænder og bord, når den er færdig.
- Tildæk dejen og lad den hæve i ca. 30 minutter ved stuetemperatur.
- Slå herefter luften ud af dejen og form 2 brød.
- Tildæk brødene og lad dem hæve på en bageplade med bagepapir i ca. 30 minutter ved stuetemperatur.
- Rids brødene og pensl dem med mælk eller vand.
- Bag brødene i en forvarmet ovn i ca. 35 minutter ved 200°C (varmeluft = 180°C).