Sådan gør du
Bund
- Flæk vaniljestangen og skrab nænsomt vaniljekornene ud.
- Pisk æggeblommer og 100 g lyst rørsukker sammen med vaniljekorn til en tyk og luftig æggesnaps.
- Pisk æggehviderne let, tilsæt de 20 g sukker og pisk til de er stive.
- Vend mel, bagepulver og ingefær i æggesnapsen. Vend dernæst æggehviderne forsigtig i.
- Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 210°C (190°C varmluft) i ca. 10-15 min.
- Vend den ud på et nyt stykke bagepapir så snart den kommer uf af ovnen og rul med det samme i et rent viskestykke.
- Sæt den på køl. På den måde holder den form som en roulade og ikke revner.
Abrikoskompot
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
- Hak abrikoserne groft, og kog dem møre med de øvrige ingredienser i ca. 15 min.
- Blend hele herligheden, og opløs den udblødte husblas direkte i den varme abrikoskompot.
- Stil kompotten på køl i en halv time til den er afkølet og mere fast i det.
Chokoladecreme
- Hak chokoladen groft og kom den op i en skål.
- Varm fløden op til lige under kogepunktet, og hæld den herefter over chokoladen.
- Rør chokoladen ud i fløden i små cirkulærebevægelser.
- Dæk overfladen med husholdningsfilm, og stil cremen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.
- Pisk den helt kolde chokoladecreme luftig.
Samling af rouladen
- Smør et tyndt lag abrikosmarmelade udover rouladebunden (hold 2 cm afstand fra den ene kant).
- Smør herefter et tyndt lag chokoladecreme og igen hold afstand fra den ene kant.
- Rul rouladen stramt sammen uden du skubber fyldet ud af rouladen.
- Læg den på køl i mindst 2 timer eller gerne natten over.
I øvrigt
- Smelt chokoladen og kom chokoladen op i et kornet.
- Dekorer rouladen med fine chokoladestreger og guld pynt
Et godt tip: Juleroulade er et eksempel på en anerledes juledessert. Du kan nemlig servere meget mere end risalamande til dessert i december. Hvis du er vild med roulader, kan du også lave denne version af rouladen, hvor den er portionsanrettet. Ellers kan du finde mange flere gode juledesserter her!