Julestjerne

Hvis du kan lide bagværk med kanelremonce, vil du elske denne bagte julestjerne. Kagen er en form for kanelbrød, der passer perfekt til julens og vinterens kolde dage.

Selvom julebag ofte er småkager, kan du også sagtens bage andre lækkerier i juletiden. Bag en flot julestjerne til eftermiddagshyggen. Opskriften er nem at gå til, så du kan bage en flot og dekorativ stjerne, der vil imponere dine gæster. Ikke nok med at den er flot. Den bagte julestjerne er saftig og luftig, og er fuld af god smag. Kanel og marcipan er nemlig gode sammen, og giver dig det bedste bagværk.

Se opskrift
julestjerne

Køkkentid
45 min.

Ventetid
2 t 30 min


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Julestjerne: 3 ud af 5 baseret på 107 anmeldelser

Opskrift

8-12 personer

Dej
75 g smør
400 g kold mælk
40 g gær
60 g sukker
675 g Valsemøllen Økologisk Hvedemel
1 tsk. kardemomme
2 æg (1 æg i dejen + 1 æg til pensling)
8 g salt

Kanelremonce
75 g marcipan
150 g rørsukker
200 g smør, stuetempereret
2 spsk. kanel

Sådan gør du

Dej

  1. Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Hæld det i en skål og tilføj mælk. Rør sammen og tjek, at smør-/mælkeblandingen ikke er lunere end lillefingervarmt. Tilføj gær og sukker og rør til gæren er opløst.
  2. Tilsæt mel, kardemomme, æg og salt. Ælt dejen til den er glat, samlet og slipper skålens kanter. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 60 minutter.

Remonce

  1. Smuldr marcipan og rørsukker sammen. Tilsæt smør og kanel og rør det sammen – det behøver ikke at være helt homogent. Det røres nemmest sammen med en gaffel.

Julestjerne

  1. Tænd ovnen på 200°C varmluft.
  2. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del den i 4 lige store portioner a cirka 320 g. Form hver dejportion til en kugle. Lad dem hvile i 10 minutter.
  3. Rul den ene dejkugle ud til en cirkel på cirka 30 centimeter i diameter. Hvis dejen trækker sig sammen, og ikke kan rulles ud, så lad den hvile kort – så slapper gluten af, og du kan nemmere rulle dejen ud.
  4. Placer dejen på en bageplade med bagepapir. Smør 1/3 af remoncen på dejen UNDTAGET de yderste 2 cm. Rul næste dejportion ud og placer ovenpå. Smør kanelremonce på. Gentag til alle dejportionerne er lagt på og du har fire lag. Der skal ikke smøres remonce på den øverste del.
  5. Læg en tallerken eller kagering på ca. 27 cm i diameter over dejen og skær den overskydende dej af, så du har en helt rund cirkel. Brug det overskydende dej til at lave boller. Sæt et glas i midten af dejen og skær dejen ud i 1/4, herefter 1/8 og til sidst 1/16.
  6. Nu snoes julestjernen. Tag ved en strimmel med hver hånd og sno hver to gange udad i hver sin retning. Læg dem sammen, så enderne er lukket. Gentag hele vejen rundt. Fjern glasset.
  7. Lad den efterhæve tildækket i 15 minutter.
  8. Pisk et æg sammen med en gaffel og pensl julestjernen. Bag din julestjerne med kanelremonce i cirka 12-15 minutter til godt gylden. Nyd lun eller afkølet.

Et godt tip: Hvis du ønsker en  lidt mindre julestjerne kan du sagtens halvere mængderne i opskriften.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.