Kanelsnurrer

Bag saftige kanelsnurrer - og bliv guidet gennem hele processen trin for trin af dygtige Cathrine Brandt.

(Gen)se live-bagningen herunder eller på vores Facebook side ‘Valsemøllen – Når du elsker at bage‘.

Server de skønneste kanelsnurrer for familien og få det brede smil over hele linjen. De saftige snurrer er nemlig slet ikke så svære at bage, og så holder de godt på den lækreste remonce.

Hvis du mangler lidt lækkert bagværk til eftermiddagskaffen eller turen i det grønne, er kanelsnurrer et oplagt valg. De er nemlig saftige og bagt med en luftig gærdej, der giver kagen lækre smagsnuancer. Cathrine Brandt har udviklet denne lækre opskrift på snurrer, der kun kan skabe glæde hos store og små. Følg videoen for at lære, hvordan man bager og snurrer de populære kanelsnurrer, og få de bedste resultater!

Se opskrift
Kanelsnurrer

Køkkentid
50 min.

Ventetid
1 t 10 min.

LIVE


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Kanelsnurrer: 4 ud af 5 baseret på 37 anmeldelser

Opskrift

14-16 stk.

Dej
50 g smør
200 g kold mælk
30 g sukker
20 g gær
1 tsk. stødt kardemomme – jeg foretrækker at bruge hele kardemommefrø, jeg knuser i en morter
400 g Valsemøllen ØKO Dansk Hvedemel
2 æg (1 æg i dejen + 1 æg til pensling)
4 g salt

Kanelremonce
75 g marcipan
75 g rørsukker
2 spsk. kanel
100 g smør, stuetempereret

Sukkerlage (kan udelades)
50 g kogende vand
50 g rørsukker

Sådan gør du

  1. Kom smørret i en gryde og smelt det ved lav varme. Det skal kun netop smelte – tag gerne gryden af varmen, når der fortsat er en smule fast smør, så undgår du, at smørret bliver for varmt. Stil gryden til side et øjeblik.
  2. Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Hæld det smeltede smør i mælken.
  3. Tilsæt hvedemel, stødt kardemomme, æg og salt og ælt dejen til den er glat, skinnende og slipper skålens kanter. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 60 minutter.
  4. Mens dejen hæver, forberedes remoncen.
  5. Smuldr marcipan og rørsukker sammen. Tilsæt kanel og smør og rør det sammen med en gaffel eller spiseske – det behøver ikke at være helt homogent. Lad det stå på køkkenbordet, til det skal bruges.
  6. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og rul den ud til et rektangel på cirka 3 mm tykkelse.
  7. Smør dejen med remonce over det hele. Fold 1/3 af dejen ind mod midten. Fold den anden 1/3 ind over dejen, så du nu har tre lag dej. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 15 x 30 cm. Skær dejen i strimler på ca. 1,5-2 cm. Sno hver strimmel til en snurrer, som vist i videoen. Kom snurrerne på to bageplader beklædt med bagepapir.
  8. Tænd ovnen på 220°C varmluft.
  9. Pisk et æg sammen med en gaffel. Pensl snurrerne med æg. Bag dem i cirka 8-10 minutter til godt gyldne.
  10. Lav sukkerlagen mens kanelsnurrerne bager.
  11. Kom kogende vand og sukker i en skål og rør det sammen til alt sukker er opløst.
  12. Når snurrerne tages ud af ovnen, pensles de med sukkerlage for en karamelliseret og skinnende overflade. Lad afkøle på en rist og nyd.

(Gen)se LIVE bagningen her:

Eller spring direkte til selve snoningen her: 

Et godt tip: Hvis du er vild med de klassiske kanelsnurrer, kan du også bage dem i en fuldkornsudgave, der er mindst ligeså lækre. På den måde får du syndigt bagværk, men med flere fibre. Ellers kan du bage dem med en lækker kardemommeremonce, så det bliver saftige kardemommesnurrer.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.