Sådan gør du
- Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør det sammen.
- Kom ægget i blandingen og rør det ud.
- Tilsæt mel, kardemomme, salt og ælt dejen til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet.
- Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen. Lad dejen hæve tildækket i en skål eller på bordet.
- Kom husholdningsfilm og et viskestykke over, mens dejen hæver i 60 minutter ved stuetemperatur.
- Lav remoncen i mens dejen hæver. Rør sukker, brun farin og blødt smør sammen. Det gøres nemmest med en dejskraber.
- Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Rul den ud til et rektangel på 30 x 50 cm. Smør dejen med remonce over det hele. Fold en 1/3 af dejen ind mod midten. Fold den anden 1/3 ind over dejen, så du nu har tre lag dej. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 20 x 40 cm.
- Skær dejen i stimler på ca. 1-1,5 cm. Sno hver strimmel til en snurrer som vist i videoen. Vær forsigtig med ikke at stamme dejen for meget, da den så sprækker under efterhævningen.
- Kom snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk den med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 45 minutter ved stuetemperatur.
- Pensl snurrerne med et sammenpisket æg. Bag dem ved 230°C (varmluft 200°C) grader over/under varme i 8-10 minutter.
- Kog sukkerlagen* sammen, mens snurrerne bager. Kom sukker og vand i en gryde og kog det op. Sluk for blusset. Pensl de færdigbagte kardemommesnurrer med sukkerlage lige når de tages ud af ovnen og drys med kardemommesukker.
- Lad afkøle på en rist og nyd.
*Sukkerlagen kan du udelade, hvis du ønsker. Sukkerlagen giver en flot og skinnende finish og holder kardemommesnurrerne bløde og saftige.