Sådan gør du
Dagen før:
- Kom chiafrø, rismælk, salt og evt. vaniljesukker i en skål, og rør det grundigt sammen.
- Lad skålen stå på køkkenbordet i et kvarters tid.
- Rør massen grundigt sammen igen, og stil den herefter i køleskabet natten over.
- Skær ananas og mango i små tern, og kom dem i fryseren natten over i en frysepose.
Om morgenen:
- Bland 1 dl af den fede del af kokosmælken i chiagrøden.
- Kom grøden i et par små glas eller skåle.
- Kom den frosne ananas, mango og lidt vand i en foodprocessor (eller blender). Brug kun akkurat så meget vand, som der er brug for, for at foodprocessoren kører!
- Blend til massen er ensartet og cremet.
- Smag til med rørsukker eller citron, alt afhængig af, hvor syrlig eller søde dine frugter er.
- Hvis frugterne er godt modne, er det ikke nødvendigt at smage til.
- Fordel ananas-mango puréen ovenpå din chiagrød med kokos.
- Drys med ristede solsikkekerner.
- Server med blåbær.
Et god tip: Skal det gå hurtigt om morgenen, kan du også bruge chiagrøden som basis, og toppe den med frisk frugt og nødder. På den måde går det lidt hurtigere om morgenen. Vil du have endnu mere inspiration til morgenmaden, kan du gå på opdagelse i vores morgenmadsunivers.