Linsesuppe med torsk, æbler og fuldkornsnaanbrød

Hvis du mangler inspiration til en nem, sund og mættende ret til aftensmad, kan vi anbefale denne linsesuppe. Den er lavet med masser af grøntsager og røde linser, og så er den toppet med dampet torsk og syrlige citronmarinerede æbler og serveres med hjemmelavet naanbrød som tilbehør. En ret som hele familien vil elske! Retten er lavet med grøntsager som porrer og gulerødder samt torsk, der alle er i sæson i sensommeren og efteråret. Det betyder, at det er nemmere for dig, at købe danske råvarer, der er med til at gøre noget godt klimaet.

Opskriften på linsesuppe med fuldkornsnaanbrød er fuldkornsmærket og lever op til kravene om Nøglehulsmærkningen

 

Se opskrift
linsesuppe

Køkkentid
1 t.

Klima-
venlig


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

4 personer

Linsesuppe
1 rød chili
2 fed hvidløg
2 små løg, ca. 130 g
4 mellemstore gulerødder, 260 g
2 grønne peberfrugter, 400 g
3 porrer
1 spsk rapsolie
2 spsk rød karrypasta efter behag
1 dl røde linser
1 liter grøntsagsbouillon
1 tsk flagesalt
peber
400 g torskefilet uden skind og ben (MSC eller ASC mærket)

Citronmarinerede æbletern
1 stort æble
1 citron
1 bundt frisk koriander

Fuldkornsnaanbrød (4 brød)
1 1/4 dl koldt vand
1/4 dl rapsolie
1 tsk flagesalt
100 g Valsemøllen Hvedemel
130 g Valsemøllen Hvid Hvede

Sådan gør du

Linsesuppe

  1. Flæk chilien, fjern kernerne og snit den fint. Pres hvidløget. Pil løgene og hak dem fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern.
  2. Skær porrerne i skiver, og snit peberfrugterne i små tern.
  3. Varm olien i en gryde og svits karrypastaen heri i et øjeblik. Tilsæt løg, hvidløg og grøntsager og svits dem et par minutter.
  4. Skyl linserne og kom dem i gryden med grøntsagerne og vend rundt. Hæld grøntsagsbouillon i gryden og lad grøntsagerne og linserne simre i ca. 20 min. til det er godt mørt.
  5. Hæld lidt af bouillonen fra grønsagerne i en skål. Blend resten af suppen, grøntsager og linser til en ensartet konsistens. Synes du suppen er for tyk, tilføj da lidt af den bouillon du hældte fra, indtil suppen har en dejlig, cremet konsistens.
  6. Smag suppen til med salt og peber.

Torsk

  1. Skær torsken i 4 pæne stykker og damp dem i lidt kogende vand i en gryde i ca. 5-7 min. til fisken deler sig let i flager, når du trykker let på den med en finger. Tag fisken op og afdryp på et stykke køkkenrulle.

Citronmarinerede æbletern

  1. Skær æblet i små tern og pres citronsaft over. Hak koriander og vend med æbletern.

Fuldkornsnaanbrød

  1. Bland vand, olie og salt sammen i en skål. Tilsæt de to slags mel lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.
  2. Del dejen i 4 dele og form dem til runde boller. Rul hver dejbolle ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Naanbrødene skal rulles så tyndt ud som muligt.
  3. Varm en stegepande godt op og bag brødene på den varme pande på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Server til suppen.
  4. Hvis du gerne vil gøre opskriften lidt nemmere og hurtigere at lave, kan du udskifte de hjemmelavede pandebrød med en portion Valsemøllen Fuldkornsboller. Servér en bolle pr. person.

Servering

  1. Servér din linsesuppe med dampet torsk, citronmarinerede æbletern og naanbrød.

Klimavenlige opskrifter fra Fuldkornspartnerskabet

Vi har udviklet en række opskrifter, der er gjort klimavenlige, ved at de indeholder mange grøntsager og kornprodukter, som har et lavt CO2 aftryk i forhold til kød, særligt oksekød. Alle fødevarer er desuden udvalgt efter at have et for fødevarekategorien lavt CO2-aftryk, som Concito har udregnet i rapporten ”Klimavenlige madvaner”.

Alle opskrifterne er fuldkornslogomærkede og lever op til kravene i Nøglehulsmærkningen. Opskrifterne er fulde af grøntsager og fuldkorn samt baseret på planterigets fedtstoffer. Vi har reduceret mængden af kød (80-100 g pr. person) og erstattet med kylling, fisk eller gjort opskriften helt vegetarisk.

Vi har tilstræbt at begrænse madspild, ved at angive passende portioner (til fire voksne). Overordnet set anbefaler vi, at du ikke laver mere mad end du skal bruge. Har du evt. rester, så brug dem gerne dagen efter.

Opskrifterne er udviklet til sensommeren/efteråret med fokus på frugt og grønt i sæson, idet frilandsgrøntsager og lokalt producerede grøntsager og frugter generelt er bedst for klimaet. Ønsker du at lave opskrifterne uden for sæson, kan du med fordel udskifte de friske grøntsager med danske grøntsager fra frost eller grøntsager, som er produceret i et land tæt på.

Opskrifterne er udviklet sammen med Fuldkornspartnerskabets samarbejdspartnere.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.