Sådan gør du
Dej
- Kom mælk, vand, gær og sukker i en skål og rør det sammen. Kom ægget i og rør det ud.
- Kom mel og salt i dejen og ælt til den er glat og slipper skålens kanter.
- Dejen skal æltes godt og gerne længe, da den er våd og fugtigt. Brug gerne en røremaskine eller en håndmixer med dejkrog.
- Når dejen er samlet, tilsættes det bløde smør og æltes ind i dejen. Lad dejen hvile tildækket i skålen i 30 minutter.
- Kom et stykke bagepapir i en form på ca. 30 x 35 cm.
- Vend dejen ud i formen og fordel den – det gøres nemmest med fugtige hænder.
- Lav fordybninger i dejen med fingerne. De må gerne være dybe, men sørg for ikke at prikke igennem dejen.
- Lad dejen efterhæve tildækket med husholdningsfilm og et viskestykke øverst i ca. 45 minutter.
Fyld
- Mens kagen hæver, så laves fyldet. Vaniljecremen koges først, så den kan nå at køle af.
- Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med sukkeret.
- Kom vaniljesukker og æggeblommer i en gryde og pisk det sammen let.
- Tilsæt maizena og pisk lidt igen og hæld derefter mælken i.
- Kog vaniljecremen op ved lav varme under konstant omrøring. Lad det koge et par minutter til cremen er tyknet.
- Kom cremen i en skål og læg husholdningsfilm direkte oven på cremen, så der ikke dannes en skorpe. Lad vaniljecremen køle af i køleskabet.
- Tænd ovnen på 190°C (varmluft 175°C), så den kan nå at blive varm, mens vaniljecremen køler ned
- Rør det bløde smør og muscovadosukker sammen i en skål.
- Tilsæt den afkølede vaniljecreme og rør det sammen.
- Fordel fyldet ud over dejen, og bag brunsvigeren i ca. 20 minutter i midten af ovnen.
- Hold øje med fyldet, så det ikke bliver for mørkt. Lad kagen køle af og server den gerne inden for få timer efter bagning.
Et godt tip: Du kan med fordel bage en dobbelt portion, hvis du skal bage til mange. En dobbelt portion passer perfekt i en almindelig bradepande.