Sådan gør du
Muffins
- Kom smør, rørsukker, vaniljesukker, hvedemel, bagepulver, salt og citronskal op i en røreskål.
- Rør det hele sammen gerne med en røremaskine eller el-mikser ved lav hastighed til det ligner små krummer.
- Slå æggene ud i en ny skål og rør dem sammen.
- Hæld sødmælk og citronsaft i æggene.
- Hæld æggeblandingen i dejen imens den kører, gerne over 3 omgange og lad røremaskinen køre lidt mellem hver hældning.
- Del dejen i to portioner og rør hindbærstøv i den ene dej.
- Fordel skiftevis vaniljedejen og hindbærdejen i muffinformene.
- Bag dem ved 210°C (varmluft 190°C) i 15-20 minutter.
- Lad dem køle af i formen.
Smørcreme
- Pisk smørret igennem og tilsæt flormelis og vaniljesukker.
- Pisk herefter massen til en luftig smørcreme – det tager 5-10 minutter.
- Tilsæt farve efter ønske.
- Kom cremen på sprøjtepose med en lille stjerne tylle og afsæt nogle små toppe på kagerne.
Pynt
- Blend chokoladen i en mini hakker og kom det herefter op i en frostpose.
- Tilsæt bronzestøv og ryst det godt sammen.
- Kom lidt chokoladepynt på de færdige muffins.