Sådan gør du
- Rul brødene helt flade med en kagerulle, og skær kanterne af. Smør hver skive med lidt sennep.
- Find fire muffinforme frem, smør dem med smør eller olie og kom hver skive ned i muffinformene. Tryk dem lidt ud så de danner en lille skål.
- Fold skinke ned i hver ’skål’ og slå derefter et æg ud i hver. Krydr med salt og peber.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 180°C varmluft i ca. 15-20 minutter, til æggene har sat sig.
- Server og drys med friske krydderurter.
Et godt tip: Lav dine mini brødskåle med noget andet fyld. Lav f.eks. en vegetarisk udgave ved at skifte skinken ud med grillet peberfrugt eller tomat, og giv ægget et drys chiliflager for at tilføje lidt ekstra krydderi. Fyld også gerne dine brødskåle med lidt ost, så de kommer til at minde om en lækker croque madame.