Sådan gør du
- Læg stykker af vat i din valgte skål/fad/beholder.
- Hæld vand ud over vattet, så vattet er fugtigt over det hele.
- Drys chiafrø ud på vattet. Jo tættere du drysser chiafrøene, desto tættere vil din karse vokse.
- Stil karsen et solrigt sted (f.eks. vindueskarm) og sørg for at holde vattet fugtigt. Vand karsen hver/ hver anden dag.
- Karsen vil spire i løbet af 1-2 døgn.
- Lad den stå i 5-7 dage, hvorefter chiakarsen er klar til at blive klippet af og pynte på din mad.
Et godt tip: Chiakarsen er meget dekorativ i sig selv. Så karsen i små fine skåle, pynt dit påskebord med chiakarsen og lad dine gæster selv klippe og pynte deres mad.