Sådan gør du
- Hæld posens indhold i en skål, og tilsæt vand, olie og æg.
- Rør kagemassen sammen med en ske i ca. 2-3 minutter til den er glat og blank.
- Bag kagen i en folieform eller et støbejernsfad. Smør eller beklæd formen med bagepapir. Hæld kagedejen op, og fordel dejen jævnt.
- Bag chokoladekagen på 190-200°C ved indirekte varme i 40-50 minutter. Vent med at åbne for grillen til tiden er gået, for ikke at miste for meget varme.
- Pynt kagen med glasur og krymmel, og nyd!
Et godt tip: Er det ikke en chokoladekageblanding, som du har ved hånden, når du skal til at bage på grillen? Du kan nemlig også sagtens bage vores andre kagetyper som klassisk sandkage, citronmåne og klassisk krydderkage ved samme fremgangsmåde. Så kan du servere lige præcis jeres favoritkage på den nemme måde.