Sådan gør du
Vaniljecreme (kan laves dagen før, så den når at blive helt kold)
- Pisk æg, sukker og mel sammen til en ensartet masse i en lille gryde., og rør mælk i.
- Tænd for blusset og pisk i gryden til det koger. Lad cremen koge godt igennem.
- Hældes i en beholder, der dækkes med husholdningfilm og stilles på køl.
Remonce
- Lad smørret blive blødt og rør rørsukker i.
- Lad remoncen sætte sig på køl igen – så er den nemmere at arbejde med.
Dej
- Kom lunkent vand i en skål. Tilsæt posens indhold og Valsemøllen tørgær.
- Ælt dejen i 5-10 minutter i en røremaskine ved mellemste hastighed eller med hænderne.
- Rul dejen ud til et rektangel og skær 3×6 firkanter.
- Læg spiseskefuld vaniljecreme og en teskefuld remonce på midten og fold dejen op omkring. Vær omhyggelig med at lukke bollerne helt sammen, så ikke fyldet flyder ud under bagning. Brug eventuelt lidt vand. Lad bollerne hæve i 60 minutter ved stuetemperatur.
- Pensl de færdighævede fastelavnsboller med vand eller æg, og bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 200°C (varmluft 180°C) i 15-20 minutter, til de er gyldne.
- Lad fastelavnsbollerne køle af på en rist.
Et godt tip: Skal de nemme fastelavnsboller blive endnu nemmere? Så kan du bruge en færdigblanding til kagecreme. Husk, at cremen skal være bagefast. Hvis ikke du kan finde en bagefast kagecreme, kan du stabilisere den, ved kun at bruge halvdelen af den væske der skal i. Så flyder den ikke så nemt ud af fastelavnsbollerne.