Sådan gør du
- Gør cremen klar. Hæld vand i en skål, og tilsæt cremeblandingen. Pisk sammen, til cremen er ensartet.
- Hæld tempereret mælk i en skål, tilsæt smuldret gær og rør ud. Tilsæt det bløde smør og melblandingen og rør sammen med en ske i ca. 1 minut.
- Ælt dejen kort sammen på bordet til den bliver blank. Rul den ud til en pølse, og del i 8 lige store dele. Tryk hvert dejstykke ud i en flad cirkel med en diameter på ca. 8-10 cm.
- Placer creme på størrelse med en 5-krone midt på hver dejcirkel med en ske. Luk forsigtigt dejen rundt om cremen.
- Sæt bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Lad bollerne hæve tildækket i 45 minutter et lunt sted.
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg eller mælk, og bag i midten af ovnen ved 220°C (varmluft 200°C) i 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad fastelavnsbollerne køle af.
- Hæld glasurblandingen i en skål, tilsæt vand, og rør godt sammen med en ske. Smør på de afkølede fastelavnsboller.
Et godt tip: Prøv at variere fyldet med lidt ekstra lækkert. Tilføj f.eks. en smule instant kaffepulver, en lille chokoladebar, et stykke chokoladekiks, bær, æbletern eller karamel.