Sådan gør du
- Bland posens indhold med Valsemøllen tørgær i en skål, og tilsæt vand.
- Ælt dejen i en røremaskine i 5 min. ved lav hastighed. Ælt derefter i ca. 10 min. ved høj hastighed. Hold øje med dejen. Den er færdigæltet, når den er glat, smidig og du kan lave “glutenvindue” (se hvordan på her).
- Hæld dejen i en oliesmurt skål med lufttæt låg på. Sæt på køl i 12-24 timer.
- Sæt en bradepande i bunden af ovnen, og forvarm ovnen til 250°C varmluft.
- Hæld forsigtigt dejen ud af skålen på et meldrysset bord. Tryk dejen flad (ca. 50x15cm). Drys eventuelt med frø og kerner.
- Skær dejen ud i 14 lige store stykker (2 x 7), og fordel forsigtigt stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Sæt stykkerne ind i ovnen med det samme. Hæld derefter 1 dl vand ind i bunden af den opvarmede bradepande. Luk straks ovnen, og sænk temperaturen til 200°C varmluft.
- Bag stykkerne i 19-21 min. til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist.
Et godt tip: Kan også bages som flutes. Følg samme opskrift, og skær i stedet dejen ud i 2 aflange stykker. Følg derefter anvisningen fra punkt 7 og bag i 25-30 min. til de er gyldne.