Nytårsdessert med syrlig hindbærmousse og hasselnøddepraliné

Skal du sørge for nytårsdesserten i år? Så imponer dine gæster med denne flotte nytårsdessert med syrlig hindbærmousse og hasselnøddepraliné. Opskriften byder på seks portionsanrettede nytårsdesserter, men kan også laves som en hel kage. Nytårsdesserten kræver, at du gør i køkkenet og forbereder desserten dagen op til nytår, men så er dine gæster også garanteret en både sød, frisk og syrlig nytårsdessert.

Nytårsdesserten består af en sød-syrlig hindbærmoussekugle placeret på en mazarinbund med hasselnøddepraliné og som prikken over i’et; overtrukket med skinnende glaze. Kuglen bliver til sidst sat på en sprød kakaomørdej.

Opskriften er udviklet i samarbejde med bagedystfinalist Frederik Haun, som har brugt Valsemøllen Dansk Kage Hvedemel, der har et lavere indhold af gluten end almindeligt hvedemel, og derfor giver mørdejsbundene ekstra sprødhed og det helt rette knæk.

Find flere opskrifter og inspiration til nytårsdesserten, her.

Se opskrift
Nytårsdessert med syrlig hindbærmousse og hasselnød praliné

Køkkentid
2 dage


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Nytårsdessert med syrlig hindbærmousse og hasselnøddepraliné: 3 ud af 5 baseret på 37 anmeldelser

Opskrift

6 stk.

Mørdej m. kakao 

275 g Valsemøllen Dansk Kage Hvedemel
25 g kakao
170 g smør
80 g flormelis
1 æg
1 knivspids salt

Mazarinkage 

1 æg
100 g marcipan
100 g sukker
100 g blødt smør
40 g Valsemøllen Dansk Kage Hvedemel

Hasselnødpraliné 

75 g hasselnødder
75 g sukker
75 g hvid chokolade

Hindbærmousse 

450 g hindbær, friske eller frosne
160 g sukker
1 stang vanilje
Saft fra 1 citron
6 blade husblas
4 dl piskefløde

Glaze

3 blade husblas
150 g sukker
100 g glukosesirup
100 g vand
100 g kondenseret mælk
150 hvid chokolade
Brun pastafarve

Pynt

Guldkugler

Brugt i opskriften

Sådan gør du

DAG 1 

 

Mazarinbund

 

  1. Pisk smør og sukker luftigt.
  2. Riv marcipanen, og tilsæt sukker og smør.
  3. Pisk ægget i, og pisk kort, indtil massen er samlet og ensartet.
  4. Vend melet i dejen.
  5. Hæld dejen i en springform på 20 cm med bagepapir, og bag kagen i ovnen ved 175 grader alm. ovn. i cirka 30 minutter.
  6. Lad den køle af på en rist.

Hasselnøddepraliné

 

  1. Kom hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og varm dem i ovnen ved 150 grader i 12-15 min. Hold godt øje med dem, så de ikke bliver for mørke. Lad dem køle af og massere. hasselnødderne i et viskestykke så skallen falder af.
  2. Rist hasselnødderne af på panden, så de bliver gyldne.
  3. Kom sukkeret på en pande og varm op ved middelvarme. Begynd at rør stille og roligt, når det meste af sukkeret er smeltet og blevet gyldent.
  4. Vend kort hasselnødderne i karamellen.
  5. Hæld massen på et papir og lad det køle helt af til det bliver stift.
  6. Bræk det i små stykker, og kør dem på en minihakker i 10-15 minutter, indtil konsistensen er helt flydende, som kan ses i videoen.
  7. Smelt hvid chokolade i mikroovnen, og vend det sammen med hasselnødmassen.
  8. Hæld det over den lune mazarinkage.
  9. Sæt kagen på frys i minimum 3 timer, til den har sat sig, så den er klar, til at udstikke bunde.
  10. Brug en udstikker der passer til din silikoneform, og udstik bunde.

Hindbærmousse

 

  1. Kom hindbær, sukker, vaniljekorn og -stang samt citronsaft i en gryde, og bring i kog.
  2. Lad det simre i 5 minutter.
  3. Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter.
  4. Hæld hindbærrene i en sigte, og si saften fra.
  5. Vrid husblas fri for vand, og rør den straks ud i den varme hindbærsaft.
  6.  Lad saften køle af til håndvarm.
  7. Pisk fløden til en let flødeskum, og vend forsigtigt flødeskum i saften.
  8. Fordel hindbærmoussen i din silikoneform og sørg for at den er fast. Hvis den er for flydende skal den på køl igen.
  9. Pres forsigtigt bundende ned i moussen, så du får støbt en kugle.
  10. Sæt kagerne på frys natten over.

DAG 2

 

Mørdej m. kakao

 

  1. Rør mel, kakao, salt og flormelis sammen.
  2. Smuldre det kolde smør i melet, indtil der ikke er store klumper af smør mere.
  3. Hæld ægget i, og pisk kort til massen er ensartet.
  4. Rul mørdejen tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir, og læg på frys i 10 minutter.
  5. Stik 6 bunde, og kom dem på en bageplade med bagepapir (diameter skal være 2 cm større end åbningen af din silikoneform).
  6. Bag i ovnen på 175 grader ca. 15 minutter.
  7. Lad dem køle af på en rist.

Glaze

 

  1. Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter.
  2. Kog sukker, glukosesirup og vand sammen.
  3. Tag gryden af varmen, og smelt husblas heri.
  4. Rør kondenseret mælk i stille og roligt.
  5. Hak chokoladen fint, og kom den i en høj kande.
  6. Hæld den varme sukkermasse over chokoladen.
  7. Sæt stavblenderen i kanden, skråt for at undgå bobler, og stavblend til en ensartet masse.
  8. Tilsæt brun pastafarve efter den ønsket farve og stavblend.
  9. Kom glazen i køleskabet med film over, og lad den køle ned til 31 grader. Er den blevet for kold, kan den opvarmes stille og roligt i en balje med varmt vand.

Samling af desserterne

 

  1. Befri de frosne moussekugler fra formen, og hæld glazen udover i en hurtig bevægelse, så det dækker hele kagen.
  2. Placere kagerne på kakao mørdejsbundende.
  3. Pynt med guld.

Et godt tip: Er du mere til en tung chokoladekage eller passionsfrugtmousse? Så tag et kig i vores andre opskrifter på nytårsdesserter lige her.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.