Sådan gør du
- Smuldr rugbrød i en gryde og hæld øl og vand i. Lad det stå i 10 minutter. Har du god tid, så læg gerne rugbrødet i blød natten over med øl og vand.
- Tilsæt sukker, salt og revet citronskal. Lad det koge op under omrøring og smag evt. til med ekstra.
- Er grøden for tyk, kan den justeres til med ekstra vand.
- Anret din øllebrød i et par skåle og top med fx flødeskum, hakkede nødder, friske bær eller chokolade.
Et godt tip: Du kan variere din øllebrød på mange måder, og konsistensen afhænger af typen af rugbrød du bruger. Du vælger selv om den skal være grov med kerner eller cremet. Tilføj lidt revet appelsinskal, kanel, ingefær eller vanilje, for at give smagen endnu mere varme. Skal grøden spises til morgenmad, kan du evt. blandt skyr op med lidt flødeskum, for at få en mere luftig og mættende topping. Du kan også udelade øllet, hvis den skal serveres for børn. I stedet skal du erstatte det med vand og evt. smage grøden til med lidt mere sukker.