Fremgangsmåde
- Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Stil det til side.
- Rør mel og bagepulver sammen i en skål.
- Kom rørsukker og salt i en anden skål. Hæld smørret over sukkeret og rør sammen. Kom ægget i og rør igen. Tilsæt de tørre ingredienser og 2/3 af de finthakkede påskeæg og rør sammen.
- Kom dejen på køl i mindst 20 minutter. Du kan også lade den stå til dagen efter, hvis det passer dig bedre.
- Tag dejen ud fra køl. Tænd ovnen på 180°C over/under varme.
- Form dejen til ca. 10 kugler.
- Placer dine cookies på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dine cookies i cirka 5 minutter – top med de resterende grofthakkede chokoladeæg på toppen.
- Bag videre i ca. 10 minutter. De skal være bløde i midten og gyldne i kanten.
- Lad dem hvile i 5 minutter før de føres over på en bagerist.
- Nyd dem lune eller lad dem køle helt af. Opbevar dine påskecookies i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Et godt tip: Lyst til endnu mere påskebag? Vi har samlet en hel liste af ideer til påskekager lige her.