Sådan gør du
- Fodr din surdej med rugmel og lad den stå 4-6 timer ved stuetemperatur.
- Kom frø og kerner i en skål og rør dem sammen med vand. Lad dem stå og trække, mens din surdej bliver bageklar.
- Når din surdej er klar, så kommes vand, surdej, udblødte kerner og frø, vand, mel, honning og salt i en skål og røres sammen. Det er nemmest at røre rugbrødsdejen på en røremaskine med en k-spade. Dejen røres sammen i 5-8 minutter ved lav/medium hastighed.
- Smør en rugbrødsform med smør, og kom dejen i. Hæld dejen i formen, og glat den flad med en fugtig ske. Drys med en lille håndfuld solsikkekerner på toppen, hvis du ønsker det.
- Kom låg på og lad rugbrødet hæve i 5-6 timer ved stuetemperatur. Rugbrødet skal hæve til ca. 80-90 % af formen og have 5-6 lufthuller i overfladen – så er det klar til at blive bagt.
- Tænd ovnen på 180°C grader over/under varme, og bag rugbrødet i 1 time og 20 minutter.
- Vend brødet ud på en bagerist og lad det køle helt af. Opbevar i en pose ved stuetemperatur.
Et godt tip: Selvom dette er en opskrift på rugbrød med surdej, kan du sagtens bage det med gær. Har du ikke en surdej, kan du erstatte surdejen med 15 g. gær. Eller prøve en af vores andre rugbrødsopskrifter.