Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne undtagen salt i en røremaskine med dejkrogen. Ælt dejen ved langsom hastighed i 10 minutter og tilsæt så salt. Ælt videre ved langsom hastighed i ca. 5 minutter til det er en glat dej.
- Lad dejen hæve i 15 minutter med et vådt klæde over.
- Form 10 rundstykker af hver 80 g.
- Rul toppen af rundstykkerne i birkes.
- Lad rundstykkerne hæve i 45-60 minutter på køkkenbordet. (Brug evt. din ovn til hævning og sæt en bageplade med lidt kogende vand i nederst i ovnen).
- Forvarm ovnen til 225ºC varmluft. Sænk temperaturen til 200ºC varmluft lige inden du sætter rundstykkerne ind.
- Bag rundstykkerne i 18 minutter ved 200ºC varmluft.
Et godt tip: For ekstra sprødhed kan du stille et fad med granitskærver ind i bunden af den forvarmede ovn. Når du har sat rundstykkerne ind i ovnen, så hæld 2-3 dl vand ud over granitskærverne, så der skabes damp. Tag granitskærverne ud af ovnen efter 4 minutter af rundstykkernes bagetid.