Sådan gør du
Dag 1
- Opløs gæren i vandet og rør hvedemelet i.
- Bland ingredienserne godt sammen, og lad fordejen stå tildækket natten over ved stuetemperatur.
- Sæt kernerne i blød, og lad dem stå tildækket natten over ved stuetemperatur.
Dag 2
- Opløs gæren i vandet, kom fordejen og de iblødsatte kerner i sammen med resten af ingredienserne.
- Ælt dejen i 10-15 minutter, til den er glat og elastisk. Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter ved stuetemperatur.
- Fold dejen ind over sig selv, så den bliver strammet op, og lad den hæve færdig i yderligere 30 minutter.
- Del dejen i to lige store stykker, og form til aflange brød.
- Drys to hævekurve med mel, og læg i hver sin kurv. Lad dem hæve tildækket på køl natten over.
Dag 3
- Tag kurvene ud af køleskabet, og lad dem stå i 60 minutter ved stuetemperatur.
- Vend brødene ud af kurvene og over på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Snit brødene på toppen, og bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 230°C (varmluft 210°C) i ca. 35 minutter.