Sådan gør du
- Opløs gæren i vandet og rør olie, sukker og salt ud heri.
- Tilsæt Tipo 00 og ælt dejen grundigt – gerne på en køkkenmaskine.
- Det skal være en lidt klistret dej.
- Smør en skål med lidt olivenolie og læg dejen heri.
- Vend dejen rundt i skålen så den dækkes af olien.
- Dæk til med et fugtigt klæde og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i 40 minutter.
- Tænd ovnen på 225 grader i en almindelig ovn.
- Kom lidt olie på hænderne, tag dejen op af skålen og brug forsigtigt hænderne til at trække dejen ud til et stort rektangel.
- Placer dejen på en bageplade med bagepapir.
- Drys med halvdelen af kanelsukkeret.
- Skær æbler i tynde både og læg dem pænt ovenpå.
- Drys med resten af kanelsukkeret og de grofthakkede valnødder.
- Bages i den forvarmede ovn i 15 minutter eller til dit focacciabrød er gyldent langs kanterne.
- Kan serveres mens den stadig er lidt lun eller når det er stuetemperatur og drysset med flormelis.
Udviklet i samarbejde med Anja Suldrup – kandidat i Fødevareinnovation & Sundhed.