Sådan gør du
Mørdej
- Smuldr hvedemel, flormelis, blødt smør og limeskal til det minder om brødkrummer.
- Saml dejen hurtigt med æggeblommerne.
- Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time.
Timianmazarin
- Pluk alle timianblade og snit dem fint.
- Ælt timian, rå marcipan, smør og sukker godt sammen – gerne med hænderne. Der må ikke være marcipanklumper i.
- Rør ægget i massen sammen med salt og rør indtil massen er homogen.
- Kom mazarinfyldet op i den ubagte tærte.
- Bag tærten ved 210°C (varmluft 190°C) i ca. 20 minutter.
- Lad tærten køle helt af i formen.
Limecurd
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
- Kom limesaft, revet limeskal fra en enkelt lime og halvdelen af sukkeret op i en gryde, og bring det i kog.
- Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps.
- Kom den varme limelage op i æggemassen, og rør sammen.
- Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner.
- Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas og bagefter det kolde smør, og rør det ud i massen.
- Stil limecurden på køl og lad den køle helt ned.
Saltet marengs
- Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst.
- Hæld massen op i en røremaskine og pisk nu massen til en sej marengs – massen skal være helt kold.
- Tilsæt salt, og pisk massen glat og lækker.
- Hæld marengsen på sprøjtepose med en stor tylle.
Samling
- Smør ca. 2-3 tsk. limecurd på hver tærte.
- Top med et låg af saltet marengs, som du sprøjter ud ved at holde sprøjteposen med marengs lodret over tærten og holde et jævnt tryk.
- Lidt ligesom når du skal sprøjte flødeboller – hold blot sprøjteposen nede hele tiden (istedet for at bevæge dig opad).
- Pynt til sidst med lidt friske timiangrene og limeskal.