Sådan gør du
Bærkompot
- Optø bær og kom dem i en gryde med sukker, kornene fra en vaniljestang og vaniljestangen.
- Lad det koge kort op og lad det herefter simre i 30 minutter ved middelvarme. Smag til med citronsaft og evt. mere sukker efter behov. Lad kompotten køle af.
Crunch
- Tænd ovnen på 180°C varmluft.
- Rugbrød, mandler, sukker og salt kommes i en blendes. Kør til det er groft blendet.
- Fordel blandingen på en beklædt bageplade og bag i ca. 15-20 minutter til det er helt sprødt – vend det rundt undervejs. Hold øje.
- Lad rugbrødscrunchen afkøle og vend med knuste makroner.
Creme
- Rør fløde med mascarpone til en jævn masse. Rør vanilje og rørsukker i.
- Når alt er vendt sammen, piskes det hurtigt sammen, så du får en luftig creme.
Trifli
- Find fire glas frem, kom kompot i bunden, dernæst rugbrødscrunch og så creme. Gentag.
- Pynt af med friske bær, og server din trifli med rugbrødscrunch.
Et godt tip: Brug de bær og frugter som du allerede har eller som er i sæson. Det giver både god smag, og så bidrager det til at mindske madspild. Brug f.eks. blommer i efteråret og rabarber om foråret, og kog dem til en kompot.