Sådan gør du
Dej
- Gær, mælk og sukker røres sammen.
- Tilsæt 2/3 af melet og ælt/rør det godt sammen.
- Tilsæt de 50 g blødt smør samt ægget, og kom resten af melet i dejen. Ælt det godt sammen. Det er en livlig/våd dej, så kom godt med mel på bordet og rul/fold dejen ind under sig. Stil til hævning i ca. 1 times tid.
- Når dejen har hævet, tages det kolde smør og bankes fladt. Fold det sammen og bank igen. Det skal have nogle gange, så det bliver smidig og ligner dejen (ja, det lyder underligt).
- Tag lidt dej fra den store portion (se billede nedenfor).
- Udrul den store dej til en firkant, placer smørret i midten og fold dejen ind over smørret. Vend dejen om, så lukningen ligger mod bordpladen.
- Rul forsigtigt dejen ud til et rektangel, så du kan folde det ind mod hinanden.
- Først 1/3 ind mod midten og herefter den anden 1/3 ind over det først foldede stykke. En såkaldt ”3-foldning”.
- Læg dejen på køl mellem hver 3-foldning i ca. 15 minutter. og gentag 3 gange.
- Den skal ende med at have 27 lag. Den lille klump dej, du har taget til side, indfarves med grøn pastafarve.
- Udrul den og læg den ovenpå den færdige dej, inden den udrulles endeligt.
Pistacieremonce
- Ælt smør, sukker og marcipan sammen.
- Blend pistacienødderne fint og ælt dem i smørblandingen.
- Nu kan du vælge, om du vil lave de klassiske croissanter, eller om du vil lave snurrer.
Snurrer
- Rul forsigtigt dejen ud, og skær dejen i firkanter á 12×7 cm.
- Skær firkanterne op i midten, indtil der er 1-2 cm til kanten.
- Sno de to strimler rundt om hinanden tre gange, vend dem om og sæt en lille klat pistacieremonce, saml enderne og placer snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir med enderne nederst.
- Placer en kagering (7 cm) rundt om hver snurre.
- Stil dem til hævning i ca. ½-1 time, pensl dem med ægget og drys med lidt finthakket pistacie, inden de bages ved 210°C (varmluft 190°C) 18-20 grader i 200 minutter.
- Nyd dine croissanter eller snurrer, mens de stadig er lune, eller når de er afkølede. De smager bedst friskbagte, men er der rester, kan du med fordel opbevare dem lufttæt og lige varme dem i ovnen eller på brødristeren.
Croissanter
- Rul forsigtigt dejen ud ca. 40×60 cm, og skær dejen i 2 strimler.
- Skær herefter dejen i trekanter.
- Sæt en streg af pistacieremonce ud på den brede ende og rul dejen til croissanter, ved at rulle den brede ende mod den spidse ende.
- Stil dem til hævning i ca. ½-1 time og pensl dem med ægget, inden de bages ved 200 grader i 15-18 minutter.
Hvordan man folder wienerbrødssnurrer